Der findes i dag flere forskellige bredbåndsteknologier på det danske marked

Hvilken der er den bedste for dig vil variere alt efter hvor du bor, og hvilke kabler der er trukket til huset eller lejligheden.

Herunder følger en forklaring på de enkelte teknologier og hvilke muligheder de giver.

ADSL og VDSL

ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) forbindelser benytter sig af de gammeldags telefonforbindelser der findes i de fleste Danske hjem. Det er muligt at telefonere og være på nettet samtidigt.

VDSL eller VDSL2 teknologien fungerer på samme måde, og er en videreudvikling af ADSL og giver endnu hurtigere hastigheder.
VDSL er en af de mest udbredte bredbåndsteknologier i Danmark i dag.

For at få en ADSL/VDSL forbindelse skal du være tilsluttet en telefoncentral der er forberedt til denne teknologi.
Yderligere skal din telefonlinje være af god kvalitet, og centralen må ikke ligge for langt fra boligen.

Du kan få svar på om din linje er kvalificeret ved at kontakte den enkelte udbyder.
På mange af udbydernes websider er der en mulighed for at indtaste telefonnummer, og derefter få at vide om linjen er god nok.

Følgende selskaber leverer ADSL/VDSL forbindelser:

TDC
Telia
Fullrate
Perspektiv Bredband
Telenor
Bolig: net
DLG Tele

Optisk fiber

Fibernetværk giver generelt en meget hurtig forbindelse til internettet, og det er med denne teknologi, man kan opnå de hurtigste hastigheder.

>> Se eventuelt ”Hastighed” for at finde ud af hvilken hastighed du har brug for.

Optiske fibre er lavet af glas, og bredbåndet transmitteres som lyssignaler gennem disse.
Denne type forbindelse er generelt dyrere at få installeret end “almindelige” kabelforbindelser.
Det er ikke alle, der kan få en fiberforbindelse. Det vil normalt kræve, at der er nedlagt fiber i vejen nær husstanden.

Du kan kontakte den enkelte fiberudbyder for at finde ud af om der er et fibernetværk nær husstanden.

Følgende selskaber kan levere fiberbredbånd:

Perspektiv Bredband
TDC
Bolig:net
Waoo

Kabel

Denne forbindelse leveres via kabel TV nettet.

Bredbåndsforbindelsen til internettet går over et kabelmodem, som så sørger for den nødvendige styring mellem internettet og din computer eller anden enhed.

Kabelbredbånd er en god løsning, hvis man allerede har et kabel Tv abonnement, da dette mange gange er en forudsætning for at få forbindelsen.
Det er ikke alle steder der er nedlagt kabel TV i jorden. Selskaberne oplyser på deres websider om det er muligt at få kabel i dit område.

Selskaber der leverer kabel bredbåndsforbindelse:

Stofa
Yousee