Hvordan får du mest bredbånd for pengene?

Der er flere ting at have fokus på, når du skal vælge bredbåndsforbindelse, og en af de vigtigste er hastigheden.

>> Se eventuelt ”Forbrugsguide” for at konstatere om du har et stort, medium eller lavt forbrug.

Priserne stiger med hastigheden, og der er ingen grund til at købe en hurtigere forbindelse, end du faktisk har brug for.

Generelt stiger hastigheden år for år, da mængden af data den enkelte bruger henter, er mangedoblet gennem de senere år.
I disse tider er det ikke unormalt at se tv over bredbånd, og dette kræver en ret hurtig og stabil forbindelse.

>> Se eventuelt ”Hastighed

Tilslutning

Når der skal vælges forbindelse, bør man også se på mulighederne for at tilslutte sig forskellige net.

Der eksisterer i dag forskellige teknologier som: VDSL/ Fiberbredbånd/ kabelbredbånd.

>> Se eventuelt ”Teknologi” for at læse mere om de enkelte teknologier.

Om du kan benytte den ene eller anden tilslutning afhænger af din adresse, og om du har det rigtige kabel tilsluttet din bolig.

>> Se eventuelt ”Bredbåndsudbydere” for at se hvordan de dækker landet.

Generelt kan man sige at det er muligt at få VDSL i de lidt større byer, da denne teknologi forudsætter at man har en almindelig gammeldags telefonlinje, og ikke bor alt for langt fra den nærmeste central.

Kabelbredbånd kræver at der er indlagt kabel TV, og det er nok denne løsning, hvor man får mest værdi for pengene i øjeblikket.

Fiberbredbånd giver de hurtigste hastigheder, men det er samtidigt bekosteligt at få lagt et fiberkabel til boligen, hvis dette ikke eksisterer i forvejen.

Konklusionen er at man bør have fokus på sit faktiske forbrug og tilslutningsmuligheder, når der skal findes billigt bredbånd.

>> Se eventuelt ”Prisguide – Bredbånd” for at finde en forbindelse der passer dig.